ÅRSREGNSKAB OG ÅRSRAPPORT

Årsregnskab og årsrapport
til ApS og holding.

Årsregnskab og årsrapport til en god pris – med én fast kontakt, der tager sig tid til at forklare tallene. Du kan få hjælp til årsafslutningen uden at skifte bogholder.

Beskriv dit behov ↗

HVAD KAN INDGÅ?

En samlet afslutning — ikke bare et dokument til sidst.

Afstemning af året

Bank, debitorer, kreditorer, moms og væsentlige balanceposter gennemgås, så årsafslutningen bygger på et ordentligt grundlag.

Årsregnskab og arbejdspapirer

Årets regnskab samles med relevante specifikationer og dokumentation, så der er sammenhæng mellem bogføringen og de endelige tal.

Årsrapport

Årsrapporten kan indgå, når selskabets forhold og rapporteringskrav er afklaret, så leverancen passer til den konkrete opgave.

Skat

Skatteberegninger og indberetninger kan indgå. Ved koncern-, internationale eller andre særlige forhold afklarer jeg på forhånd, hvordan de bedst håndteres.

DET VIGTIGSTE INPUT

Jo bedre grundlaget er, desto enklere bliver afslutningen.

Før jeg låser pris og scope, ser jeg blandt andet på selskabsform, regnskabsår, bogføringssystem, om banken er afstemt, tidligere årsrapport/skatteoplysninger og eventuelle særlige poster eller ejerforhold.

Hvis bogføringen først skal ryddes op, aftales den del separat i stedet for at gemme den i en standardpris.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Om årsafslutningen.

Hvad koster et enkelt årsregnskab?

Fra 2.495 kr. ekskl. moms for en meget enkel mikroholding-årsrapport med ajourført bogføring. Et enkelt ApS kan starte fra 4.495 kr. ekskl. moms med årsrapport og almindelige selskabsskatteoplysninger, og en enkel personligt ejet virksomhed fra 2.995 kr. ekskl. moms med årsafslutning og almindelige skatteoplysninger. Priserne kræver konkret scopeafklaring; særlig skat, historisk bogføring og ekstra afstemninger er ikke inkluderet.

Kan du hjælpe med årsregnskabet, selvom du ikke står for bogføringen?

Ja, selvfølgelig. Du behøver ikke skifte bogholder for at få hjælp til årsregnskabet. Jeg gennemgår det, der allerede er lavet, og giver dig et klart overblik over, hvad jeg skal bruge for at gøre regnskabet færdigt.

Kan du også hjælpe, hvis virksomheden har mere komplekse forhold?

Ja. Opgaven vurderes ud fra de konkrete forhold, ikke bare virksomhedens størrelse. Jeg kan hjælpe med både almindelige og mere krævende regnskabsopgaver; hvis en afgrænset del kræver specialistviden, afklarer vi det tydeligt fra start.

Er der en fordel ved at samle bogføring og årsregnskab hos dig?

Ja, ofte. Når jeg både står for den løbende bogføring og årsregnskabet, kender jeg allerede virksomheden og tallene. Det sparer tid på overlevering og ekstra gennemgange – og kan derfor også gøre det billigere for dig.

NÆSTE SKRIDT

Få vurderet opgaven.

Vælg årsregnskab eller årsrapport i formularen og beskriv kort virksomheden.

Gå til formularen ↗